Fjerbolden

 

 Fjerbolden har i 167 år overlevet alle kunstgreb

Millioner af kinesiske gæs må hvert år lade livet for at tilfredsstille de kræsne badmintonspillere. Badmintonbolden er et helt utroligt naturprodukt. Den samlede vægt for en fjerbold svarer til kun det halve af en kuvert med et stykke papir i. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan denne vægt er fordelt. Der skal være fuldstændig balance mellem fjer og korkbund. Hver eneste fjer er nøje udvalgt hovedsageligt fra gæs, og korken er udelukkende fra korkeg, som kun findes i den rette kvalitet i Portugal. Egentlig ganske tankevækkende, at denne lille bold i 163 år har overlevet den moderne tids udvikling af sportsudstyr i nye kunstmaterialer. Den første bold med fjer på blev produceret i Indien i 1840. Fjerbolden bestod af 35 fjer, og blev forløberen for den nytidige variant. Den moderne fjerbold, som vi kender den i dag, så første gang dagens lys ved All England mesterskaberne i 1902. Fjerene komme fra Kina, hvor 90 procent af verdensproduktionen finder sted. Den årlige produktion af gåsefjer i Kina er 600.000 kg. Et kilo gåsefjer giver en produktion på cirka 20 dusin bolde i en kombination af a, b og c kvalitet. Den totale årlige produktion af gåsefjerbolde i Kina er omkring 45 millioner, og ænderne må lægge vinger til 24 millioner ”lower grades” bolde hvert år. Så det kræver nogle ordentlige gåse- og andefarme at tilfredsstille denne enorme efterspørgsel. Ikke mindst når man tager i betragtning, at kun hvide gæs og ænder kan bruges, og kun 6-8 vingefjer er brugbare fra hver gås eller and. En prima turneringsbold kræver rent faktisk fjer fra 3-4 gæs. Leverancerne er stært afhængig af vejret, og det tager 7-9 måneder fra ægget er lagt, til fjerene kan plukkes af dyret. Der er i dag ikke noget kendt alternativ til gåsefjer, når det gælder produktion af en badmintonbold af høj kvalitet.
 

Tre skiver kork i bunden

Også korken er et naturprodukt. Der anvendes tre kvaliteter af ægte kork samt en syntetisk ved fremstilling af badmintonbolde. Første kvalitet bliver lamineret af tre skiver kork, der sikrer en optimal styrke og hårdhed. Laminatet gør, at boldene føles ens at slå til, samt at styrken specielt i toppen, hvor der skal bores 16 huller til fjerene, er i orden. Anden kvalitet laves i ét stykke kork. Det giver også en superkvalitet, men med en lille risiko for at korken bryder sammen i toppen – til gengæld er denne kvalitet lidt lettere end første kvaliteten. Tredje kvalitet er korksmuler, der er limet sammen som en ”spånplade”. Disse bruges udelukkende til billige bolde og er typisk lidt for tunge. Syntetisk kork er også for tung og bruges til de helt billige bolde. Alle bolde monteres med P.U. kunstskind, og der bores 16 huller i den rigtige vinkel så topdiameteren er 73-74 mm, når fjerene er sat i, men inden syning. Alle bundene vejes inden for hver sin katagori. Vægten af kork og skind svinger mellem 1,9 – 3,1 gram. Bolde til første kvalitet overstiger aldrig 2,6 gram. Fjerene placeres i korkbasen, og derefter sker syning, limning og tørring. Så testes boldene for flugt, stabilitet, hastighed og præcision. Herefter er sidste kontroltest – og boldene er klar til at blive pakket i rør, der beskytter fjerene under transport og opbevaring i klubberne. Gåsefjer indeholder naturlig olie, der gør dem stærke og smidige, og det skal man tage hensyn til, når det gælder opbevaring af fjerbolde. Bliver de udsat for stærk varme eller lav luftfugtighed går det ud over der naturlige egenskaber. Derfor er der også udviklet specialskabe til opbevaring af fjerbolde.
 

Danmark bruger 7 millioner bolde

De store aftagere af fjerbolde i den vestlige verden er Danmark og Tyskland. De to lande forbruger henholdsvis syv og ni millioner kinesiske bolde om året. Indoneserne, der også er blandt verdens største badmintonnationer, har iværksat egen produktion af fjerbolde, men det har vist sig at være en meget vanskelig proces. I dag må man konstatere, at de indonesiske bolde er af væsentlig ringere kvalitet, end den vi kender her til lands fra de nordkinesiske gæs.
 

Fjerboldens fantastiske konstruktion

Badmintonbolden er faktisk en fantastisk konstruktion, der nu fylder 167 år. Den har en vægt lige omkring 5 gram, som fordeler sig med halvdelen i korkbunden og den anden halvdel i fjerene. Der fremstilles badmintonbolde i 13 forskellige hastigheder, men herhjemme står valget normalt mellem de tre hastigheder 77, 78 eller 79. Der er engelske måleenheder i grains(1 grain = 0,0648 gram). Det betyder, at en 77-bold skal veje 4,99 gram, og de andre lidt mere. Det er denne vægt, der fortæller om boldens hastighed, jo højere vægt desto hurtigere bold. Men forholdene spiller også ind på boldens hastighed. Højere luftfugtighed og højere varme gør automatisk boldene hurtigere. Ved store stævner er det ikke ualmindeligt, at man går over til en lidt langsommere bold på finaledagen, hvor publikum øger temperatur og luftfugtighed i hallen. For at få boldene til at gå optimalt, bør man tage dem ud af rørene og lade dem ligge natten over. Så retter fjerene sig ud, og boldene opnår den korrekte hastighed, som de er konstrueret til.