Veloverstået ungdomsturnering i Dragør Badminton

18-12-2023

Så er vi kommet i mål med en veloverstået ungdomsturnering i Dragør Badminton i weekenden d. 16.- og 17. december, og sikke en succes det har været! 

Det blev til 235 børn, 415 kampe, 720 fjerbolde, 156 medaljer og tusindvis af dueller på 11 baner i Hollænderhallen🏸

 

Dragør Badminton stillede op med 18 spillere, der repræsenterede U11, U13 og U15 og efter mange timer og lange kampe, havde vores spillere hevet 6 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og en enkelt bronzemedalje:

Philippa Parry og Lærke Ettrup vinder U13 D Damedouble🥇

Emil Guan vinder U13 D Herresingle🥇

Lærke Ettrup vinder U 13 D Damesingle🥇

Silas Scherling og Carl Seier vinder U15 D Herredouble🥇

Mollie Rosenthal-Kristensen og Isabella Stokvis får sølv i U13 D Damedouble🥈

Alex Guan og Linus Ettrup får sølv i U11 D Herredouble🥈

Lucas Mikkelsen får bronze i U13 D Herresingle🥉

 

Der skal lyde et kæmpe tillykke til alle medaljetagerne, men der mindst lyde en lige så stor tak til alle vores ungdomsspillere der havde lyst til at stille op i vores egen turnering i Dragør. Nogle har spillet mange turneringer før, men for andre var det deres første, og det kan være en stor, og måske skræmmende oplevelse, at spille mod spillere man ikke kender. Tak fordi I alle havde lyst til at deltage🙏

 

En så stor turnering kan ikke køres igennem, hvis ikke det var for alle de frivillige der både er med til at planlægge turneringen før weekenden, men også dem som sidder ved dommerbordet og hjælper med alverdens praktiske ting. Tak til USU, forældre, klubkammerater og trænere for at være med til at afvikle turneringen og give vores spillere en god oplevelse.

Specielt skal der lyde en kæmpe tak til ungdomsformand, René Bomholt som er manden bag turneringsprogrammet samt organisering og uddelegering af de mange opgaver der ligger før, under og efter🏆

 

Klubben ser allerede frem til næste års turnering, hvor den forhåbentlig står på endnu flere Dragørdeltagere, endnu flere kampe (hvis kapaciteten kan klare det) og vigtigt af alt – endnu flere glade børn!😁

 

Martin Elleby Berg

Formand Dragør Badminton