Holdturnering

Dragør Badminton er medlem af KBKr og har i indeværende sæson to hold repræsenteret i holdturneringen - et 1. og 2. hold som begge holder til i Danmarksserien.
 

Ambitioner og mål
Klubben har selvfølgelig en ambition om at komme tilbage i 3. division og spille badminton en dag, men er også realistisk med at det tager tid at få niveauet tilbage til disse højder. Det er ikke bare noget der sker over 2-3 sæsoner, men en proces der både kræver at vi udvikler nye talenter, at vi hele tiden forbedre niveauet hos spillerne gennem træning og samtidig at vi kan tiltrække spillere til klubben. Ambitionerne er at ligge i den bedre halvdel af Badminton i Danmarksserien samtidig med at vi vægter det sociale på og uden for badmintonbanen højt.

Målet for 2021/22 sæsonen er at begge hold bliver i Danmarksserien.


 
1. Holdet:
Holdet ligger stabilt i Danmarksserien og har gjort det i de sidste mange sæsoner. Vi hører samtidig til i toppen af serien og har kun en gang endt uden for oprykningsspillet i samme periode.

Følg 1. holdet her
 
2. Holdet:
Holdet ligger også i Danmarksserien, men desværre ikke ligeså stabilt til som 1. holdet. I sæsonen 2020/21 lå holdet til en hurtig nedrykning, men da sæsonen blev opholdt i oktober 2020 og desværre aldrig genstartet forblev 2. holdet i Danmarksserien da sæsonen blev aflyst.
  
Følg 2. holdet her