Mød vores klubfotograf Martin Høyer

22-02-2026

I Dragør Badminton er vi utrolig glade for at have Martin Høyer tilknyttet som frivillig klubfotograf. 

Martin stiller sin tid og sine kompetencer til rådighed helt uden beregning, og det betyder meget for klubben. Gennem hans billeder får vi foreviget stemningen i hallen, de store øjeblikke til holdkampe og turneringer samt de små, men vigtige øjeblikke til træning. Det er med til at styrke fællesskabet og synligheden omkring vores klub.

Til daglig arbejder Martin som professionel fotograf og driver sin egen virksomhed via Martin Høyer - Fotograf. Han har særligt fokus på erhvervsfotografi, hvor han blandt andet laver portrætbilleder, stemningsbilleder, produktfotos og visuelle løsninger til virksomheder. Derudover kan han også løse opgaver for private – eksempelvis ved arrangementer og særlige begivenheder.

Vi er stolte af at have en fotograf i klubben, der har lyst til at bidrage med billeder – og vi håber, at mange vil nyde godt af de mange flotte billeder, han løbende bidrager med. Har man brug for professionel fotografering, er man altid velkommen til at ringe eller skrive til Martin på 51311388 eller mail@martinhoyer.dk for at høre nærmere eller få et uforpligtende tilbud.

 


10